Denne side er i øjeblikket under opbygning, og meget vil ændre sig!!!
Historien bag tilblivelsen af vores ejendom er lidt usædvanlig - for ikke at sige ret unik! Du kan herunder læse, hvordan det gik til, at en flok familier, hvoraf kun ganske få kendte hinanden i forvejen, slog sig sammen og til slut fik effektueret deres drømmebolig.
Frits Vilger og frue Bibi spadserede en dag i 1995 en tur på havnen i Aalborg, hvor den nye, fremtidige og opreklamerede havnefront så småt var i sin vorden. Få år tidligere var der stadig industri på området (klik på billedet), men alle bygninger mellem Limfjordsbroen og "Spritten" var nu revet ned, lokalplan var udarbejdet og kommunen havde byggemodnet området.
I Nørresundby var intet endnu sket, Østre Havneområdet var stadig industri, kun på sydsiden mellem broerne var der ved at ske noget."Revisorhuset" ved Limfjordsbroen var netop indviet, det samme var udlejningsejendommen "Hvidts Gård" op ad/øst for den nye kanal. Alt andet var øde og bart.
Mellem disse 2 bygninger, på en "bar mark" 15 meter fra kajkanten, stod de så og kiggede ud over vandet. "Her, lige her, kunne jeg godt tænke mig at bo" mumlede Frits. En tanke, der skulle få store konsekvenser for dem selv såvel som mange andre familier!
Næste dag blev Bibi sendt på Teknisk Forvaltning for at hente Aalborg Kommunes projektmateriale. Materialet viste billeder fra Nyhavn i København og andre eksotiske steder, men her i Aalborg var interessen åbenbart beskeden, meget endda. Ud over de 2 nævnte bygninger var ingen åbenbart interesseret! Meget svært at forstå i dag, når man tænker på udviklingen siden.
Området mellem de 2 nyopførte bygninger var udlagt som et samlet byggefelt. Frits forhørte sig om muligheden for at opføre en ejendom på kajkanten med 10 lejligheder, men det blev afvist af kommunen. Ville i givet fald stå som en "silo" i byggefeltet og genere boligselskaber, som måtte ønske hele byggefeltet. Det var beskeden fra forvaltningen. Med andre ord: Glem det gode herre!
Men, som før nævnt, var interessen blandt andre åbenbart fartsat en mangelvare, for et halvt års tid senere kontaktede kommunen Frits og tilbød et kompromis. Han kunne købe et større areal end han oprindelig ønskede, en del af byggefeltet. 5 etager, 25 lejligheder, bygningen skulle følge havnefronten med en vinkel ind på Brohusgade, som der så senere kunne "bygges på" af andre. Det var kravet.
Nu var det så pludselig et helt andet projekt. 25 lejligheder var nok nogle stykker for meget for en privatperson at gå i gang med! Løsningen kunne derimod blive at finde 24 andre familier med samme ønske. Det skulle så foregå i interessentform. En for alle, alle for en. No profit!
Frits kontaktede nu en fagmand fra entreprenørbranchen, som syntes det var en glimrende ide. Sammen kontaktede de det arkitektfirma, der havde vundet lokalplankonkurrencen, kunne jo tænkes, de måtte være interesseret i at få et fingeraftryk i området. Det var de, syntes også om selskabsformen, men problemet var også indlysende: Hvordan finder man lige 24 andre familier, som både har lyst og midler til at være med i det her? Derfor blev der lavet en no-cure / no-pay aftale, og arkitektfirmaet gik i gang ved tegnebrættet.
Da tegningerne var færdige, var næste step at kontakte en af byens førende ejendomsmæglere. Denne var fyr og flamme og tegnede sig straks for en af lejlighederne.
Et meget vigtigt punkt var naturligvis finansiering. Frits forespurgte sin daværende arbejdsgiver, Nørresundby Bank, og de sagde ja til et byggelån på 30-35 millioner. Ligeledes fik han lov til at afholde møderne med de kommende interessenter i bankens lokaler, noget som formodedes at gi en vis seriøsitet til projektet.
Rygterne går hurtigt her i byen, og snart begyndte interesserede at melde sig, og det første møde kunne afholdes. For at undgå at bruge oceaner af tid på nysgerrige og osere, blev der opsat krav om et interessentindskud på 10.000 kroner. Så var man med og fik derved ret til at vælge/reservere en lejlighed (der var jo 5 etager men også 5 størrelser/typer at vælge imellem, så det kunne være en vanskelig sag). Modellen havde givet Frits en del overvejelser. Ville folk betale 10.000 kr. til en fremmed person med en vild ide?
Det ville de. Allerede på første møde blev flere checkhæfter hevet frem, og det var ikke kun aalborggensere, der deltog, men også interesserede fra både Sønderborg og Fanø. Der blev valgt en bestyrelse for interessentskabet på 3 personer med Frits som formand.
Flere møder blev holdt, nye interessenter kom til, enkelte faldt fra, men totalt set voksede antallet af seriøse familier. Mange beslutninger skulle træffes omkring byggeriet så som antal P-pladser i kælderen, farve på mursten, vinduer, størrelse på altaner og meget mere. Især skulle beboerne i de enkelte 5 "søjler" enes om ting som bærende vægge, placering af installationsskakter mm. Derudover nogle meget vigtige og grundlæggende beslutninger, som endte op med:
> Det skulle være et fuldmursbyggeri med vandskurede vægge overalt ( i øvrigt det sidste af slagsen i Aalborg, skulle det vise sig)
> Meget høj grad af individualisering af de enkelt lejligheder (køkken, fliser, gulve, indretning mm)
> Så vedligeholdelsesfri som overhovedet muligt
I det hele taget et kvalitetsbyggeri, hvor man kunne blive gammel. Gennemsnitsalderen blandt interessenterne var over landsgennemsnittet, stort set alle havde villa og have og betragtede dette som deres sidste bolig. Ved den senere indflytning fulgte der totalt set 2 teenagere med. Det var ikke placering af barnevogne, der skulle tages mest hensyn til i planlægningen!
Det begyndte nu så småt at blive alvor. Alle var enige om projektmodellen: en hovedentreprenør og en byggerådgiver/tilsynsførende. Forskellige entreprenører/bygmestre blev kontaktet, men man måtte igennem 5 samtaler, før det lykkedes at få bid, og hovedentreprenøren var på plads - hvis det her overhovedet blev til noget. Der var fortsat for få med på vognen.
Frits gik til pressen, og den 16. juli 1997 bragte Aalborg Stiftstidende artiklen, du kan se til venstre (klik på billedet for forstørrelse). Det hjalp!
Da 21 interessenter var nået, besluttedes det at gå i gang. En af disse havde sat sig på 2 lejligheder, som de ville slå sammen. Derved endte projektet med 24 ejere, så der manglede "kun" at blive solgt 3 lejligheder. Det vurderedes dog ikke at være et problem at få dem afsat undervejs, hvilket også senere viste sig at være tilfældet. Hver kommende ejer indbetalte nu yderligere 50.000 kr. Dette for at minimere risikoen for, at enkelte hoppede fra undervejs. Prisen på grunden blev endeligt forhandlet på plads med kommunen - og betalt. Man var klar!
20. november 1997 var dagen for første spadestik.
Der blev nævnt indflytning i oktober 1998, men sådan skulle det nu ikke gå. Som så ofte set, løb entreprenøren ind i forskellige vanskeligheder, hvorfor de første beboere først kunne rykke til havnen omkring 1. februar 1999.
Det var der nu ikke alle, der var kede af. Der var naturligvis dagbøder, som ville komme alle tilgode, men en del havde fortsat ikke fået solgt deres huse, så en lille forsinkelse var til at leve med for dem. Andre havde midlertidigt boet i sommerhus eller til leje andet sted - de var nu knap så glade!
Men i løbet af foråret 1999 kom alle på plads. Som krævet af loven var en ejerforening med selvstændig bestyrelse blevet etableret, og vedtægter og husreglement var blevet udarbejdet. Man var nu klar til den første fælles beboerfest, en årlig tradition lige siden som er blevet en fast del af husets DNA.
I årenes løb er der foretaget 2 større udbygningsprojekter. I 2004 blev de 8 altaner i hjørnet mod syd (Brohusgade første til fjerde etage, t.v. og t.h.) udvidet, og i 2007 fik man endelig af Aalborg Kommune lov til at etablere de 16 nordvendte altaner ud mod havnen. Sidstnævnte havde været et ønske helt fra den spæde start, men af en eller anden besynderlig årsag var det blevet nægtet. Nu kom de så endelig, til den tredobbelte pris af en placering fra begyndelsen - mindst! Alle kunne nu pludselig se, at de brød den kedelige facade og rent faktisk pyntede på bygningen.
I 2007 blev det oprindelige interessentskab endeligt nedlagt. Mission completed!